Karlsgårde - Hostrup

Stien går langs nordsiden af Karlsgårde Sø, som er en kunstig opstemmet sø der leder vandet til Karlsgårdeværket. Stien går efter Karlsgårde Sø forbi Tambours Have og herefter er stien omlagt til at gå gennem Øse og mod Hostrup af asfaltveje. Omlægningen skyldes naturgenopretningen af Holme Å.

GPX-fil: Download rute til dit gps-udstyr

Numrene her på siden refererer til numrerne på kortet.

17. Karlsgårdeværket

Karlsgårdeværket er et vandkraftværk fra starten af 1900-tallet. Det blev bygget for at producere vekselstrøm og dermed øge udviklingen i et tyndt befolket område.  Søen er kunstig skabt for at sikre vandmængden til værket. Vandet til søen blev kom via to gravede kanaler – Holme kanal og Ansager kanal. Værket er ikke længere i brug, men er vidnesbyrd på en spændende historie. På værket er en lille udstilling, der fortæller om stedet. Ansager Kanal er i dag lukket og vandet derfra er ført tilbage til varde å. Varde Kommune er i gang med at lukke Holme Kanal og føre vandet tilbage til Holme Å. Varde Kommune forventer at genopretningen af Holme Å er færdig i 2022.

Læs mere på: vardemuseerne.dk

18. Tambours Have

Ved østenden af Karslgårde Sø finder du en oase midt i det barske vestjyske landskab. Skræddermester Gerhard Tambour anlagde den 25.000 m2 store have i 1939. Haven var hans livsværk og rummer bl.a. et stort nyt orangeri, en japansk have og en medicinhave. Efter Tambours død i 1979, overtog kommunen haven. Her findes legeplads, madpakkehus og i sommerhalvåret er der café og toilet. 

Læs mere på: Tambours Have (vardekommune.dk)



19. Ansager Kanal og Holme Kanal

Her møder den tidligere Ansager Kanal og Holme Kanal hinanden herefter løber vandet videre til Karlsgårde Sø.  Det har været et stort arbejde, at holde de to kanaler vedlige og hele tiden regulere vandstanden til Karlsgårdeværket via stemmeværkerne længere oppe af de to kanaler. Holme Kanal blev anlagt som den første i 1920. Siden hen blev værket udvidet og der var brug for mere vand til strømproduktionen. Derfor blev Ansager Kanal etablere i 1945. Ansager Kanal blev nedlagt i 2010 og vandet blev ført tilbage til Varde Å. Holme Kanal forventes nedlagt i 2022, som et led i naturgenopretningen af Holme Å.

20. Ansager Kanalsti og Stemmeværkspladsen

Det er muligt at tage en afstikker herfra videre ad Ansager Kanalsti. Stien følger den nedlagte Ansager Kanal 8 km for at ende ved Naturrum Stemmeværkspladsen. Her lå det tidligere Stemmeværk, hvor vandet blev reguleret fra Varde Å til Ansager Kanal og videre til Karlsgårde Sø. Her finder du udstilling, shelters, bålhytte, WC og picnicområde. Du har mulighed for at fortsætte videre ad en natursti til Ansager by, hvor der er indkøbsmuligheder.

Du kan booke shelterpladsen her.