Bække - Ølgård
Stien går forbi Gispel mose, hvor Holme Å udspringer. Derefter kommer du forbi Klebæk Høje, hvor ruten tager en afstikker til Bække. Stien fortsætter mod nordøst gennem agerland og plantager, og på et stykke Hærvejen, inden den drejer mod øst ved Nordbæk Plantage.
GPX-fil: Download rute til dit gps-udstyr
Numrene på denne side refererer til numrerne på kortet her.
32. Bække Kirke med Runesten
Bække kirke er en 800 år gammel romansk kirke. Prøv om du kan finde de to hoveder, der er udhugget i kirkens sokkel! Foran kirken står en runesten, der blev fundet i kirkegårdsdiget i 1807. Stenen er dateret til 925, men det vides ikke, hvor den oprindeligt stod. Stenens runer siger: "Tue Ravnsunge og Funden og Gnyble, de tre gjorde Thyres høj".
33. Hærvejsudstillingen i Bække
Den tidligere rutebilstation i Bække har en udstilling om Hærvejen, som er en meget informativ udstillling om Hærvejen. Her kan du få den fulde forståelse for Hærvejens forløb og indblik i livet langs den. Landskabet omkring Bække har formet Hærvejens forløb og det ellers vidt forgrenede forløb af Hærvejen har i oldtiden "samlet sig" i Bække, som derfor blev et centralt sted i relation til Hærvejen. Du kan derfor være sikker på, at den del af Hærvejsruten, som du følger igennem Bække er meget autentisk, og ligger præcis, hvor den gamle Hærvej gik. Få mere at vide her: Hærvejsudstilling
34. Klebæk Høje
Lidt nord for Bække ligger et interessant oldtidsminde. For ca. 3000 år siden, i bronzealderen, blev der her anlagt 2 gravhøje, der senere i vikingetiden blev udvidet med en 45 m lang skibssætning. I stævnen af skibssætningen står en runesten fra 900-tallet med indskriften "Revne og Tobbe gjorde disse kumler efter deres moder Vibrog". Skibssætningen krydses af hjulspor, der vidner om, at Hærvejen senere har haft sit forløb her.
35. Hamborggårdstenen
Et par kilometer nord for Bække ligger en vandreblok på 50 tons. Stenen stammer fra Ålandsøerne, og er vandret hertil med isen for 15.000 år siden. Sagnet siger at Harald Blåtand var i færd med at slæbe stenen til Jelling, da han fik at vide at hans søn Svend Tveskæg havde gjort oprør, og derfor lod den ligge.
36. Hærvejen
Før bilerne og jernbanen gik Jyllands hovedvej langs vandskellet op gennem halvøen. Hærvejen bestod dengang af ydmyge grus- og hulveje. Der var ikke kun én vej – et netværk af mindre veje dannede tilsammen det, vi i dag kalder Hærvejen. Den befolkedes af handlende i oksekærrer, studedrivere med deres dyr og fromme pilgrimme. Hulvejsspor langs hærvejsstrøget vidner i dag om denne færdsel. I ufredstider var den hærenes naturlige marchvej – heraf navnet.