Ådalene

Varde Å - Holme Å - Vejle Å - Enge og engvanding

Varde Å

Varde Ås udløb i Ho Bugt

Den vældige Varde å samler vandet fra Grindsted å, Ansager å og Holme å og sender det til havs i bunden af Ho Bugt. Varde Å er den eneste å, der løber uhindret ud i vadehavet - uden sluser. Derfor påvirkes engene langs den nederste del af åen af tidevandet. Varde Å har stadig en naturlig bestand af laks, ligesom den er hjemsted for den sjældne laksefisk snæbel. Ved opgravning af åen fandt man for flere år tilbage store mængder flodperlemuslinger. I dag er den muligvis uddød både i varde Å og hele Danmark.

Åen havde tidligere et stærkt bugtet forløb med fine levesteder for laksebestanden. Karlsgårde Vandkraftværk blev imidlertid begyndelsen til enden på Vardeåens fine slyng. En større regulering af åen begyndte i 1930, hvor 20 åslynger nedenfor vandkraftværket blev fjernet.

I 1940-60 kom turen til den øvre del af Varde å. En kanal på 10 km til Karlsgårde Sø skulle sørge for at 90 % af vandet fra Varde Å kunne bruges til vandkraftværket. På denne strækning blev åen samtidig rettet ud og uddybet, og 35 åslynger forsvandt. De mange indgreb i åen og forurening fra det daværende Grindstedværk medførte, at laksen næsten blev udryddet. 

Naturgenopretning af Varde Å

Genetablerede åslynger ved Kongens Kær

De mange indgreb har medført, at der er behov for omfattende vandløbsrestaurering, for at genskabe et naturligt dyre- og planteliv i åen. Den første begyndelse til dette var genåbning af 4 åslynger i Varde å ved Kongens Kær i år 2000 (kort 4). Her blev længden af en tidligere 1.400 m lang reguleret strækning fordoblet ved gensnoning.

I år 2010 blev det store EU-Life projekt med gensnoning af Varde Å fra Ansager til Karlsgårde åbnet. Projektets mål er at sikre levesteder for den truede laksefisk, snæblen. Der er genoprettet omkring 35 åslyngninger og fjernet flere stemmeværker. Det meste af åvandet løb tidligere i Ansager kanal og direkte til Karlsgårde Sø. Kanalen er som et led i projektet nedlagt og vandet løber i dag brusende i Varde Å.

Holme Å

holme å

På tur langs Holme Å

På turen langs Holme Å oplever man et naturligt slynget vandløb - hvilket er en sjældenhed i Danmark. De mange bugtninger og slyng giver levesteder for et varieret dyre- og planteliv, som man ikke finder i det lige vandløb. Åen løber gennem smukke omgivelser, med enge, moser og skove. Ren idyl er det dog ikke. Fem dambrug opstemmer vandet på strækningen, hvilket gør det vanskeligt og nogle steder umuligt for åens vandrefisk - laks og ørred - at nå op til deres gydepladser.

Den nederste del af Holme Å har for lille vandføring og er meget okkerbelastet. Det skyldes, at Hostrup Stemmeværk (Kort 5) leder 95% af åens vand gennem en kanal til den kunstigt anlagte Karlsgårde Sø. Søen blev anlagt i 1920 som reservoir for Karlsgårdeværket. I de første år havde værket stor betydning for Vestjyllands elforsyning, men i dag er der kun en museumsdrift på Karlsgårdeværket.

Vejle Å

Vejle Å. Foto: Cees van Roeden

Åen slåer et sving og løber stik nord v. Runkenbjerg.

Blandt de østjyske fjord- og tunneldale er Vejle Fjord og Vejle Ådal den længste og mest markante. Den er omkring 40 kilometer lang og op til to kilometer bred. Netop Vejle Ådal rummer en fantastisk nøgle til at forstå, hvordan landskabet blev dannet under og efter sidste istid. Den løfter sløret for en kompliceret proces, hvor is og smeltevand flyttede rundt på landskabets byggesten: ler, sand, jord og grus. Her mødes både tunneldal og smeltevandsdale og her er mange spor efter randmoræner, issøer og dødisrelieffer. Det bedste er at dette er særligt let at få øje på i Vejle Ådal.

Vejle Ådal løber fra bunden af Vejle Fjord i øst og til Spjarup i vest, hvor den ender ved hedesletten. I starten bred og mægtig for pludselig at snævre ind ved Skibet, hvorfra den fortsætter som en dyb og stejl dal med retning mod sydvest til Spjarup. Bunden af ådalen veksler fra helt flade partier til stærkt bakkede områder. Ved Runkenbjerg skifter Vejle Å retning og løber stik nord, og har sit løb gennem den snævre Randbøldal til udspringet i Engelsholm Sø.

Naturen veksler fra tørre næringsfattige overdrev på ådalenes skrænter, til frodige næringsrige kær i dalbundene. Her er enge og krat så langt øjet rækker indrammet af dalskrænter, som bugter sig langs åløbet.

Vejle Å har været påvirket af mange reguleringer. Ikke mindre end 35 vandmøller har gennem tiden udnyttet vandkraften på strækningen. I dag løber vandet uhindret igennem åløbet til gavn for fiskelivet.

Naturgenopretning

Genslyngning af Vejle Å ved Tørskind.

Flere naturgenopretningsprojekter har igennem de seneste årtier forbedret naturen i ådalen væsentligt. To projekter, gennemført i årene 2004-2009, har omdannet store græsarealer til et nyt flot vådområde i den nedre del af ådalen; Kongens Kær og Knabberup Sø. Området begrænser udvaskningen af kvælstof, og er med til at skabe et bedre vandmiljø. Stier, broer og udsigtstårne giver gode muligheder for at opleve det rige fugleliv på nært hold her. I 2011 blev en strækning på ca. 2,3 km af Vejle Å genslynget ved Tørskind. Her blev også lagt tonsvis af gydegrus ud og lavet 14 nye gydebanker.

Enge og engvanding

Enge der stadig græsses i Vejle Ådal. Foto: Cees van Roeden.

Tidligere blev alle engene langs vandløbene afgræsset eller brugt til høslæt. For at gøre engene så frugtbare, vandede man dem med det næringsrige åvand. Ved at stemme vandet op og lede det gennem kanaler langs med åen, kunne vandet sive ind og gøde engene. Langs vandløbene findes stadig spor af de gamle engvandingskanaler, men det kræver et godt øje at se dem. Med kunstgødningen mistede engene deres værdi. Græsning og høslæt bruges nu kun få steder og ådalens enge gror mange steder til i pilekrat og rørskov.