Skove, heder og overdrev

Klitplantager - Plantager - Heder - Løvskove og overdrev

Klitplantager

Bjergfyr i klitplantage

Klitplantagerne mellem Blåvand og Oksbøl blev anlagt i sidste halvdel af 1800-tallet som værn mod sandflugten, som tidligere var et stort problem på egnen. Kun de mest hårdføre træarter kunne klare livet her, derfor ser man meget bjergfyr i plantagerne. Men også skovfyr, østrigsk fyr og løvtræer som eg klarer sig på den sandede jord.

Området omkring Oksbøl har en af Danmarks tætteste bestande af krondyr. Der skønnes at være ca. 1200 voksne dyr.

Plantager

Rødgraner i plantage nær Baldersbæk ved Holme Å

Langs Holme Å kommer stien forbi mange store plantager. De fleste blev plantet i slutningen af 1800-tallet. Mange af plantagerne blev finansieret af finansmænd i hovedstaden - derfor kaldes de "Københavnerplantagerne".

Rødgran klarede sig bedst på den magre hedejord, så den er stadig meget talrig i plantagerne. Men rødgranen er ikke særlig god i stormvejr! Ved orkanen i 1999 væltede i Baldersbæk Plantage ca. 1/3 af det bevoksede areal. Derfor planter man i dag en blanding af løv- og nåleskov, der bedre kan klare vinden.

I de tætte plantager ser man ikke så mange dyr og planter. Krondyr og rådyr gemmer sig i tykningerne om dagen, og kan med lidt held ses i lysninger og i ådalen i aften- og morgentimerne. I efterårssæsonen kan plantagerne have et rigt svampeliv.

Heder

Hede ved Ravnhøj Plantage, Holme Å

Stiens forløb langs Holme Å kan også fremvise fine hedearealer. Tidligere udpinte landbruget jorden og hederne voksede frem. Heden dækkede da næsten hele landskabet på denne egn. Med forbedrede landbrugsmetoder blev det muligt at opdyrke heden igen. I dag er der kun mindre arealer tilbage, der alle er beskyttede mod opdyrkning. For at bevare hederne skal de plejes, det kan enten ske ved afbrænding eller græsning.

Heden er nok smukkest i august-september når lyngen blomstrer. Sent på sommeren og om efteråret kan man finde masser af bær på hederne - både revling, tyttebær, blåbær og mosebølle.

Løvskove og overdrev

Løvskov i oktober. Vejle Ådal ved Tingkærvad

I det kuperede terræn langs Vejle og Egtved Å er mange af skråningerne dækket af en varieret løvskov. Skoven består især af bøg, men der er også meget eg. I de fugtige partier i ådalen ser man tit ask og rødel vokse.

Årstidens variation er tydelig i løvskoven. Forårets flor af anemoner, sommerens grønne skov, efterårets kraftige løvfaldsfarver, og de bare træer om vinteren kendetegner variationen i skoven, der altid er et besøg værd.

Skovene har en stor bestand af rådyr, der ofte kan ses ude i ådalen. Et rigt fugleliv, hvor nattergalens sang kan høres i maj og juni kendetegner også ådalen. Enkelte steder kan man være heldig at se den røde glente med sin rede i de store træer, eller se isfuglen langs både Egtved Å og Vejle Å.

På de stejle skråninger mellem skovene findes græssede overdrev med en rig flora. De svært tilgængelige dalsider har været græssede i århundreder, og derfor findes der mange sjældne planter, blandt andet tyndakset gøgeurt og gøgeliljer. Sjældne vokshatte, som er svampe, der især vokser på overdrev, kan også ses her.

Kyst til Kyst Stien forløber på en stor del af strækningen mellem bakkerne i Vejle Ådal. Det kan betale sig at gå op på bakkerne, hvor der er fantastiske udsigter.

.