Planter

Kæruld

Sumpkællingetand

Engforglemmigej

Majgøgeurt

Når man går på stien, kommer man især tæt på de våde enge langs med åen.

I maj og juni kan engene langs den vestlige del af stien være hvide af kæruldens silkeglinsende hvide frøuld. Ulden blev tidligere indsamlet og brugt til dynefyld og klædestoffer.

På enge overalt langs stien er der et væld af farvestrålende blomster.

Tæt samlet i et hoved sidder sump-kællingetands 10-20 gule blomster. Prøv at trække blomstens underlæbe tilbage, så kan man se de sammenvoksede støvdragere - der kan ligne en lang og drabelig tand - deraf plantens navn.

Trævlekrone

Kragefod

De fligede blomsterblade giver navn til trævlekronen, der i forsommeren farver engene lysrøde Den har været kaldt storkeblomst, fordi den blomstrer, når storken er kommet.

Overalt på de fugtige enge kan man finde engforglemmigejens små, lyseblå blomster. Blå har fra gammel tid været troskabens farve. Forglemmigej blev derfor brugt som gave til den elskede.

Kragefod har navn efter sine blade, der kan minde om en udbredt fuglefod. Den vokser i ådalens våde enge og sumpe og får mørkrøde blomster i juli.

Som kendetegn for en naturlig og varieret eng står den violette maj-gøgeurt. Det er en af de første planter, der forsvinder, hvis græsningen opgives og engen gror til. En af forklaringerne på gøgeurtens navn er, at den blomstrer når gøgen er kommet. Den vokser langsomt og sætter kun én blomsterstand om året – så lad den stå!