Kort 8. Klelund - Vittrup

Kyst til Kyst Stien
Teltplads P-plads
Seværdighed
Campingplads    

Kort til udskrift


Holme Å ved Okslund

Vittrup Baun

Stien går gennem ådalen ved Holme Å mellem Hovborg og Bække. Nord for Okslund, mellem Ravnhøj Plantage og Holme Å ligger et smukt kuperet hedeområde. Længere mod øst kan man tage en afstikker mod nord til Vorbasse Sønderhede. Længst mod øst går turen gennem engene ved Holme Ås udspring.

 

Seværdigheder

1. Vittrup Baun. Tager man et smut mod syd, kan man besøge Vittrup Baun, der hæver sig 101 m over havet. På toppen er der et tårn med en fin udsigt.

2. Vorbasse Krigshavn og markedsby.
På en afstikker fra ruten mod nord kan man besøge Vorbasse Krigshavn - et gadekær med krigsskibe. Vorbasse er en gammel markedsby. Hvert år i midten af juli besøges byen i nogle dage af op mod 100.000 mennesker, der vil handle på Vorbasse Marked. Markedet er formentlig en fortsættelse af et gammelt kildemarked. Der var i middelalderen en helbredende kilde ved kirken, som blev besøgt af mange. Kirken ligger frit for sig selv, øst for den nuværende by. Den er romansk, men er allerede i 1400-årene udvidet med tværskib og tårn. Det menes, at arealet mellem kirken og byen er den gamle markedsplads. Der er lokalmuseum i Vorbasse og en mindesten for den berømte markedsgøgler, professor Labri. Vorbasse er også omgivet af store ”grossererplantager”, men allerede i 1760 forsøgte kongen at få egnens store hedearealer opdyrket af tyske kolonister ("Kartoffeltyskerne"), som man lokkede til med løfter om guld og grønne skove. Løfterne holdt ikke, og de rejste andre steder hen. Stednavnet Frederiksnåde vidner om en af kolonierne og kongens interesse.

Links til turfoldere

Kyst til Kyst Stien